Navigation




NTS - Sanktioner   

                                                                                                        

DTF regler som også er gældende ved deltagelse i NTS turneringer

Sanktioner over for spillere

For hver af følgende overtrædelser tildeles en spiller nævnte antal karantænepoint:

For sent afbud: 5 point

Udeblivelse uden afbud: 8 point

Deltagelse i to samtidige nationale turneringer: 10 point

Pointstraf: 4 point

Partistraf: 5 point

Diskvalifikation: 6 point

Undlade at betale turneringsgebyr: 10 point

Karantænepoint opgøres jævnligt af DTF. Hvis en spiller inden for en periode på 12 måneder

tildeles 10 eller flere karantænepoint, kan vedkommende gives karantæne i en periode efter

følgende retningslinier:

Karantænepoint     =         Karantæneperiode

    10                     =                30 dage

Hvert enkelt karantænepoint udover det oprindelige 10 giver 3 dages forlængelse af

karantæneperioden.

Karantæneperioderne begynder henholdsvis 1. maj samt 1. november i et givent kalenderår.

En tildelt karantæne begynder på en de af DTF ovenfor fastsatte datoer og tager ikke hensyn til

tilmeldingsfrister, turneringstyper o. lign. En spiller er fri til at deltage i en turnering fra dagen efter

at spillerens karantæne udløber og kan således godt tilmelde sig en turnering mens spilleren har

karantæne.

Deltagelse i to samtidige turneringer medfører desuden fratræk af alle optjente point i de

pågældende turneringer.

Ovenstående samt alle øvrige forseelser efter indberetning fra NTS, den turneringsansvarlige

eller referee, behandles af DTF’s Turneringsområdet og kan medføre karantæne fra al

turneringsdeltagelse i op til 2 år.

Der er mulighed for en spiller til at protestere over DTF’s tildeling af karantænepoint. Denne

protest skal være DTF i hænde, senest 7 dage efter at DTF har gjort spilleren bekendt med

tildeling af karantænepoint. Protesten skal ligeledes være ledsaget af et depositum på kr. 500,-,

der fortabes, hvis protesten ikke tages til følge.

AFBUD:

Alle afbud skal tilsendes pr. mail  til NTS.

 
Husk, at det er meget vigtigt at overholde regler for afbud (se DTF turneringsreglementet C2).

Overtrædelse af regler for afbud behandles i henhold til DTF turneringsreglementet C49.

Hvis... Skal jeg... Konsekvens

Jeg bliver syg om morgenen for turneringen?

Melde skriftligt afbud til turneringsarrangøren hurtigst muligt
(har ikke lægeerklæring)

For sent afbud:
5 karantænepoint
(uden skriftligt afbud – 8 karantænepoint)

Jeg falder på min cykel og brækker armen dagen før turneringen?

Melde skriftligt afbud til turneringsarrangøren hurtigst muligt og skaffe en lægeerklæring

Ingen karantænepoint

Jeg bliver syg tidligere end 48 timer før turneringsstart

Melde skriftligt afbud til turneringsarrangøren hurtigst muligt (senest 48 timer før turneringsstart, lægeerklæring ikke nødvendig)

Ingen karantænepoint

Jeg bliver syg om morgenen for turneringen, men kan ikke overskue at melde afbud

Jeg burde melde skriftligt afbud, men det glemmer jeg

Udeblivelse uden afbud: 8 karantænepoint

 

 Sponsor